Det er efterhånden ikke noget nyt, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Tværtimod har tendensen i mange år været, at flere unge søger imod de gymnasiale uddannelser, imens at ansøgningstallet til erhvervsuddannelserne i bedste fald har været stilstående. For autobranchen er udviklingen særligt problematisk, fordi branchen i stigende grad efterspørger faglærte med tekniske kompetencer. Det kræver derfor nogle strukturelle politiske initiativer, hvis tendensen skal vendes.
For at kunne gøre det, så kræver det dog, at man fra politisk hold ved, hvilke barrierer der står i vejen for, at unge tilvælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Meget tyder nemlig på, at der er flere årsager til fravalget og den manglende gennemførelse. Først og fremmest er det særligt fordomme om erhvervsuddannelserne, som holder mange unge fra at vælge dem. Mange unge og deres forældre har nemlig en forventning om, at den gymnasiale vej giver bedre og flere karrieremuligheder. Dertil tror mange, at en erhvervsuddannelse kræver, at man tidligt fastlægger sin fremtidige karrierevej. Det gælder også i autobranchen, hvor mange unge fortsat forbinder faget med traditionelt og fysisk hårdt værkstedsarbejde frem for en moderne teknisk branche med specialisering, teknologi og gode jobmuligheder. En anden udfordring er, at mange unge ender med at droppe ud af erhvervsuddannelserne efter, at de er startet på dem. Forskningen peger på, at frafaldet skyldes en kombination af manglende trivsel, faglig udfordring og mangel på lærepladser inden for nogle erhverv. Derfor handler udfordringen ikke kun om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, men også om at sikre, at de gennemfører dem.
Selvom ovenstående udfordringer inden for uddannelsessystemet ikke er en udtømmende analyse, så er det en beskrivelse af nogle af de strukturelle problemer, som der er behov for at blive adresseret. Heldigvis har regeringerne i de senere år også begyndt at se på, hvordan problemerne kan løses, hvilket har ført til en række fornuftige tiltag. I AUTIG mener vi dog stadig, at der er behov for yderligere initiativer, hvis udviklingen for alvor skal vendes.
AUTIG foreslår:
I AUTIG mener vi derfor, at der er behov for flere investeringer i initiativer, som adresserer de fordomme, der er om erhvervsuddannelserne, herunder autobranchen. I AUTIG har vi eksempelvis indgået samarbejde med TunDinFremtid, som er et initiativ, der gennem kampagner, rollemodeller og direkte kontakt til unge forsøger at give et retvisende billede af erhvervet og gør flere opmærksomme på de muligheder, som branchen rummer. Initiativer som TunDinFremtid bør man også fra statens side investere i, da fordommene om erhvervsuddannelserne i høj grad bunder i uvidenhed om erhvervsuddannelsernes muligheder. Derudover bør der skabes yderligere incitamenter, som får flere arbejdspladser til at tage imod praktikanter og elever fra erhvervsskolerne. Det bør nemlig være et øget samarbejde mellem stat og erhvervslivet, som har ansvaret for at unge får gennemført deres uddannelser.