Hvad er AUTIG?

Politisk indflydelse i autobranchen

Indflydelse og netværk globalt

AUTIGs rolle i branchen

AUTIG arbejder for at sikre medlemmernes forretningsmæssige interesser gennem indflydelse på lovgivning, samarbejde med myndigheder og politikere, samt deltagelse i internationale organisationer som CLEPA og FIGIEFA. Foreningen repræsenterer branchen, driver netværk og koordinerer vigtige kampagner.

Som brancheforening søger AUTIG indflydelse...

hvor medlemmerne har forretningsmæssige interesser at udvikle eller forsvare.

I praksis betyder det blandt andet, at foreningen deltager i høringsprocessen omkring ny lovgivning inden for autobranchen. Det foregår f.eks. i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, Patent- & Varemærkestyrelsen eller gennem Justitsministeriets Lovkontor.

Når der er brug for det, henvender foreningen sig også til politikere – i regeringen eller hos oppositionen.

Gennem medlemskaber og indflydelse i internationale organisationer sørger AUTIG for, at medlemmernes interesser bliver varetaget i EU, i UNECE (World Forum for Harmonization of Vehicle Regulations – WP29) og i de internationale standardorganisationer – overalt, hvor fremtidens vilkår for branchen udvikles.

En stadig stigende del af Danmarks lovgivning tilrettelægges uden for landets grænser og AUTIG sikrer derfor for en dansk vinkel i CLEPA (The European Association of Automotive Suppliers) og FIGIEFA (The International Federation of Automotive Aftermarket Distributors), som til daglig varetager AUTIGs interesser og vedligeholder et netværk i Kommissionen og Europa-Parlamentet.

AUTIG deltager i ledelsen af både CLEPA og FIGIEFA, der repræsenterer henholdsvis producent- og handelsleddets interesser.

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på de mest almindelige spørgsmål om AUTIG, medlemskab, indflydelse, netværk, bestyrelse og historie.

AUTIG er brancheorganisationen for danske handels- og produktionsvirksomheder i autobranchen. Medlemmerne er leverandører af bildele, værkstedsudstyr, produkter til reparation og vedligeholdelse af biler samt serviceydelser. Foreningen fungerer som talerør og interessevaretager både nationalt og internationalt.

AUTIG deltager aktivt i høringsprocesser ved ny lovgivning inden for autobranchen. Det sker bl.a. i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, Patent- & Varemærkestyrelsen og Justitsministeriets Lovkontor. Foreningen henvender sig desuden til politikere fra både regering og opposition for at sikre medlemmernes interesser.

En stor del af Danmarks lovgivning formes uden for landets grænser. Derfor sikrer AUTIG medlemmernes danske vinkel gennem engagement i internationale organisationer som CLEPA, FIGIEFA og UNECE. Foreningen sidder med i ledelsen af CLEPA og FIGIEFA og er med i netværk i både Europa-Kommissionen og -Parlamentet.

Et medlemskab giver adgang til hjælp og rådgivning baseret på faglig ekspertise, indsigt og erfaring. Medlemmer får deres interesser repræsenteret på Christiansborg og i Bruxelles samt adgang til et bredt netværk af branchens førende virksomheder. Kontingentet afhænger af virksomhedens størrelse, og som medlem får man en fast ressource, der arbejder for bedre vilkår i branchen.

Alle virksomheder med tilknytning til autobranchen kan ansøge om medlemskab. Kontingentet fastsættes årligt på generalforsamlingen og beregnes ud fra virksomhedens antal ansatte. Nye medlemmer, der indtræder efter 1. april, betaler kun halvt kontingent det første år. Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen senest 1. november for at træde i kraft året efter.

AUTIG ledes af en bestyrelse på 7-10 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen. Derudover findes repræsentantskab, regionale repræsentanter og interessegrupper, der alle kan indstille sager til bestyrelsen. Direktionen varetages af Mads Engberg, mens bestyrelsen aktuelt ledes af formand Klavs T. Pedersen.

AUTIG blev grundlagt i 1936. Gennem næsten 90 år har foreningen opbygget stærke netværk, vundet indflydelse og repræsenteret medlemmerne i både nationale og internationale sammenhænge. Den lange historie giver AUTIG en solid erfaring og en vigtig stemme i udviklingen af autobranchen.

Stærke alliancer og netværk

AUTIG støtter aktivt ECAR-alliancenog arbejdet i organisationen APRA

Right-to-Connect kampagnen koordineres i Danmark af AUTIG, som er en af initiativtagerne til kampagnen.

Foreningens netværk omfatter tillige Autobranchens Fællesråd, hvor branchesager af fælles interesse fremmes – her i et samarbejde med organisationer, som repræsenterer en vigtig del af kundeunderlaget for AUTIGs medlemmer.

AUTIG er repræsenteret i Rådet for Sikker Trafik og et medlemskab af SMVdanmark giver adgang til ekspertbistand og netværk i en af landets største organisationer. Sidstnævnte medlemskab indebærer indflydelse i SMVdanmarks Autoudvalg, hvor SMVdanmarks politiske arbejde for autobranchen koordineres.

Foreningen blev etableret i 1936.